10 dage til forår – om lidt spire det hele

Reklame

Der er kun 10 dage til kalenderen siger forår, det er virkelig en mærkelig følelse, når vinteren ikke kiggede forbi Danmark i denne omgang. Men selvom vinteren udeblev 2019/2020 så kommer foråret med fuld smadder her i 2020. Vintergækker og krokusser titter frem alle steder, og min mynte fra sidste år skyder frem i sin potte igen. Det er rigtig nemt at fremdyrke sin egen mynte, og det kan I gøre hele året rundt i vindueskarmen. Jeg gjorde det som sagt sidste år.

10 dage til

Denne mynte er det perfekte eksempel på en omvendt fra have til køledisk, for denne myntekvist er købt i Netto sidste forår. Jeg besluttede mig for, at den ene kvist skulle give mig mynte året rundt. Jeg satte kvisten i vand i 2 uger, og så var den klar til at komme i jord. Den slog jo fantastiske rødder. Mynten groede lystigt derudaf, og holde helt til vores sommerferie. Jeg glemte den! Efter 14 dage i bagende sol uden vand – så var den vissen. Men jeg har mod på en ny indendørs mynte, og med kun 10 dage til forår, må jeg hellere komme i gang.

Læs videre “10 dage til forår – om lidt spire det hele”