Glutenfrie vafler – i en glutenfri version

Glædelig Vaffel dag 🙂 Jeg har fundet et gammelt indlæg i gemmerne med en opskrift på glutenfrie vafler, som passer meget godt til i dag. God bageIyst.

I går havde vi gæster til vafler, efter manden min har fået verdens lækreste vaffeljern, ønsker jeg at spise vafler hele tiden. Som barn var jeg også mere til vafler, end til pandekager – begge dele skulle selvfølgelig toppes med is! I dag topper jeg stadig med is, men også med frugt, chokolade og soya-flødeskum 🙂 Husets vaffeljern er til belgiske vafler, en type vaffel jeg aldrig havde fået før – derfor vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente. Hjemme hos min mormor og morfar fik vi altid den traditionelle hjerte vaffel, en klassiker som ikke helt kan sammenlignes med den her tykke og luftige fætter.

glutenfrie vafler

Vaffelhygge i køkkenet

Når vi har gæster til mad ellers dessert, hvor man skal bruge kniv og gaffel, sidder vi i køkkenet – vores møbler i stuen egner sig ikke til andet en kage og mad der kan spises med fingrene. Desværre er vores køkken ikke så stort, for jeg ville elske at invitere fødselsdagsgæster til vafler om 14 dage – min mand syntes helt sikkert ikke det er en god ide, for så får han travlt i vaffel-bageriet.

Vi har faktisk fået nyt køkkenbord, så nu kan vi faktisk være 8 personer til vafler 🙂

Opskrift på glutenfrie vafler

3 æg

4,5 dl soyamælk eller laktosefri mælk

75 g smeltet naturli blok

Kornene fra 1 vaniljestang

55 g sukker

150 g majsmel

150 g boghvedemel

3 tsk bagepulver

Det gjorde jeg:

Sæt smørret over i en gryde på lavt blus, til det er smeltet. Del æggene, pisk æggehviderne stive, æggeblommerne piskes med mælk, smør og vanilje. Bland mel, sukker og bagepulver sammen i en skål, når det er blandet piskes det i den våde masse. Til sidst vendes de piskede hvider i, dette gør dejen luftig og perfekt til belgiske vafler.

De glutenfrie vafler bages efter påskriften til dit vaffeljern. Hvis du har et almindeligt hjertevaffeljern, skal din fremgangsmåde være lidt anderledes: Smelt smørret i en gryde på lavt blus, pisk æggene sammen med mælk, smør og vanilje. Bland mel og bagepulver sammen i en skål, når det er blandet piskes det i den våde masse. Nu er dejen klar til belgiskevafler men og gerne hjertevafler.

I stedet for vanilje kan du bruge 1 tsk kanel, det giver en god julestemning og passer så fint til vaniljeis og revet æbler.

Hvis du ikke er til vafler – så er du måske til glutenfrie bananpandekager 😉

Find flere glutenfrie opskrifter på CamillaCecilie.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *